En verden i fisk

Foredrag om Fluefiskeri

 Underholder, giver stof til eftertanke og er debatskabende

At høre et foredrag kan godt være kedeligt, men jeg garanterer at et foredrag med mig, både vil være
spændende og lærerigt på samme tid.

 Min lange karriere inden for lystfiskerverdenen, har givet mig mange uforglemmelige oplevelser med fiskeri i hele verden. Jeg har således guidet og fisket i mange forskellige lande verden over. Som en af de få danske fluefiskere har dette gjort mig i stand til at leve af min hobby og passion, nemlig fluefiskeri. Jeg vil gerne dele denne passion med så mange som muligt, samt inspirere andre til selv at få øjnene op for denne fantastiske aktivitet - og samtidig selv få store og uforglemmelige oplevelser.

“Kort fortalt er René en fantastisk kasteinstruktør og er en "glimragende" foredragsholder mm.”

- Henrik Hansen -

Jeg tilbyder foredrag om fiskeri i hele verden. Vi kan efter aftale skræddersy foredrag om præcis, hvad I interesserer jer for. Mange har igennem tiden booket mig for at få inspiration til nye fiskedestinationer, hvorfor jeg også gerne giver gode råd om disse. Jeg fortæller levende og med humor om alt fra hjemligt fiskeri efter gedde, laks, havørred e.lign., til fedtfinnefiskeri i hele verden og eksotisk fiskeri efter store og stærke tropiske arter.

Jeg kan også fortælle om livet som Camp Manager for en af Norges mest prestigefyldte lodges, eller om at være rejseleder på ture til eksotiske destinationer. Mine foredrag er altid akkompagneret af billeder og film, som jeg har samlet gennem mange år og har erfaring med at formidle fra en lang række af foredrag. Foredragene er perfekte for fiskeklubber, private selskaber eller på messer, og kan foregå på både dansk og engelsk.

Jeg har projektor og lærred, så det eneste I skal have, er et sted hvor det kan blive afholdt.

Varigheden af et foredrag, kan variere mellem 30 min. og 2 timer.